Velkommen til DcH Roskilde
Roskilde civile Hundeførerforening

 

DCH Roskilde – hundetræning og viden om hunde.
Roskilde civile Hundeførerforening (RcH) blev startet i 1975, og vi har i dag ca. 150 medlemmer.
Vi tilbyder træning til såvel nybegyndere som øvede hunde indenfor Lydighed, Rally, Familiehunde hold og Nordisk spor. Pt har vi ikke agility og hoopers. Udstyret har vi, men ikke en træner. Nordisk spor trænes på nogle vores lydighedshold og på tværs af holdene.
Udover selve træningen er der et rigt klubliv i vores klubhus og på vores arealer i DcH Roskilde med lokale konkurrencer, kreds konkurrencer og  diverse andre aktiviteter. Som noget meget stort skal klubben for første gang være vært ved et DM, nemlig DM i  FCI programmet Nordisk spor og rundering den 13-14 april 2024. DM i Nordisk fungerer som udtagelse til de to landshold der skal repræsentere Danmark ved de nordiske mesterskaber i spor og rundering. Vi er i den anledning dybt taknemmelige for at Himmelev dyrlægerne fra Roskilde er vores hovedsponsor til arrangementet, idet de sponserer en fin jakke til alle vores 50 hjælpere til DM. Vi er også meget taknemmelige over så nemt vi har skaffet hjælpere både blandt egne medlemmer og fra de andre klubber i kredsen.
Foreningen består af frivilligt og ulønnet arbejdskraft, hvor det er lysten til den fælles interesse omkring hundesporten, der driver værket. Alle vores trænere er uddannet gennem DcH s omfattende grundtræneruddannelse og med overbygninger i det  de underviser i eller tilsvarende uddannelse. Vi træner naturligvis kun med positive forstærkningsmetoder med masser af godbidder og/eller legetøj.

 Tak til vores mange DM sponsorer: Himmelev dyreklinik, Chrisco, Køge, Fun4dogs, Henne Pet-food Kronch, Hund 360 træningshal og shop, Den lille hundeshop, Royal Canin, Minizoo Ro's Torv, Ekco firmatøj Københavnsvej, Turhunden Osted, Østrand Greendog, Egons liner, ANFleks Dyreartikler, Snertinge, Hans og Jettes husflid,   Rema 1000 Søndre Ringvej, Agria Dyreforsikring, Svalegårdens Bager, Vindingevej 36 i Roskilde, Kødspecialisten Tåstrup Hovedgade, Eldorado hundemad

Nyheder

Sponsorer