2-3 gange om året har vi opstart af vore hvalpehold og fortsætterhold. Typisk i januar og august, og evt. i forår og efterår også. Hvalpeholdene er primært for hunde indtil 1 år, men vi forsøger selvfølgelig at inddele holdene efter alder.
I løbet af de 8 træningsgange får du mulighed for at lære din hund de mest grundlæggende lydighedsøvelser (som f.eks. sit, dæk, stå og at komme når der bliver kaldt), og du får masser at vide om det at holde hund.
Det er vigtigt at begynde så tidligt som muligt med at træne din hund. Vi arbejder med leg og positiv indlæring.Træningen (eller rettere sagt samværet og legen) giver hund og fører en god start på den fælles fremtid. Her kan mange problemer forebygges, fordi hundeejeren fra starten får råd og vejledning i, hvordan man arbejder sammen med sin hund om opgaverne.
Efter hvalpehold er der mulighed for at komme på fortsætterhold, hvis der er plads og ledig trænerkapacitet. Her videreføres hvad der er lært på hvalpeholdet. Der vil være basisøvelser for de øvrige hold i klubben. Dvs. Dch Lydighed, Rally og Familiehund. Hunde som ikke har gået til hvalpetræning kan også komme på dette hold, men hunde fra hvalpeholdene har fortrinsret.. Primært er hundene fra 16 uger til 1 år gamle på dette hold.