Rally Lydighed stammer oprindelig fra USA. Formålet var at beskrive et prøveprogram, hvor det positive og villige samarbejde mellem hund og fører var i højsædet. De enkelte øvelser skulle afspejle den kommunikation og de bevægelser, som skabte det gode grundlag for det daglige samvær med hunden.
Rally skilte
De øvelser, der indgår i rally lydighedsprogrammet, er alle udviklet, så de kan bruges i hverdagen. F.eks. når hunden er med i byen og man skal udenom ting, kigger på vinduer, og møder venner og bekendte.
Siden 2006 har der været afholdt prøver i Rally Lydighed i Danmark. Ved prøverne er glæden, udstrålingen og samarbejdet vigtigere end præcisionen. Under prøven kan der kommunikeres frit med hunden, og der er ingen krav om, at der skal bruges særlige kommandoer.
I RcH fokuserer vi meget med den tætte kontakt mellem hund og fører. Vi arbejder med forstyrrelser af forskellig art, og lærer rally skiltene at kende gennem leg og positiv indlæring.
Prøver gennemføres på en bane med 10 til 20 skilte, som angiver, hvad hunden og føreren skal gøre fx stoppe og få hunden til at lægge sig. Hundeføreren skal selv finde den rigtige vej rundt på banen og sikre sig, at hunden får gjort øvelserne korrekt. Det hele foregår i et raskt tempo og med en udstråling af glæde og overskud. Det gør også, at prøverne er underholdende at se på.
Lise og Unkas
Mange lydighedstrænere har fundet inspiration i Rally Lydighed og har selv fundet på flere øvelser med tilhørende skilte. Men glæden og den initiativrige hund, som er grundlaget i Rally Lydighed, har også skabt rene Rally hold, som arbejder målrettet mod prøver i Rally Lydighed. Det er intet krav at gå til konkurrence, men vi arbejder med konkurrencereglerne i træningen.
Der konkurreres i 5 klasser: Begynder, øvede, ekspert, champion og en åben klasse som alle kan starte i. I DcH er det åben klasse, der er kvalifikationsgivende til DM i Rally Lydighed.
Prøver bestået i DKK accepteres i DcH, men ikke omvendt.