Hvalpehold

Vi starter løbende hvalpe- og fortsætterhold op, og du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret. Hvalpeholdene er primært for hunde mellem 8 uger og 6 måneder, men vi forsøger selvfølgelig at inddele holdene efter hundenes alder. Der vil typisk være 6-8 deltagere på et hold.
I løbet af de 8 træningsgange får du mulighed for at lære din hvalp de mest grundlæggende øvelser:
Vi arbejder bl.a. med:

* Ro på tæppe
* Kontakt
*Gå pænt
*Indkald
*Generel håndtering

Og vi har især fokus på:
* Relationen mellem hvalp og fører
* Kontakt og samarbejde
*Hvalpens indlæring
*Positive oplevelser
*Belønningens værdi

Det er vigtigt at begynde så tidligt som muligt med at træne sin hvalp. Vi arbejder med leg og positiv indlæring. Træningen - eller rettere sagt samværet og legen - giver hvalp og fører en god start på deres fælles fremtid. Herved kan mange problemer forebygges, fordi hundeejeren fra starten får råd og vejledning i, hvordan man arbejder sammen med sin hvalp om opgaverne.






Fortsætterhold/ Begynderhold

Efter hvalpehold er der mulighed for at komme på et fortsætterhold - hvis der er plads og ledig instruktørkapacitet. Her videreføres det, der er lært på hvalpeholdet. Der vil være basisøvelser for klubbens øvrige hold dvs. DcH lydighed, rally og familiehunde. Hunde, der ikke har gået til hvalpetræning kan også komme på dette hold, men hunde fra hvalpeholdene har fortrinsret. Hundene på et fortsætterhold er for det meste fra 16 uger og op til 1 år.


Har du overtaget en hund, der ingen træning har fået tidligere, eller trænger din hund bare til at lære basal lydighed, så er dette også holdet for dig.

Det er vigtigt at begynde så tidligt som muligt med at træne din hund, men det er aldrig for sent at komme i gang. Vi vurderer løbende, hvor jeres niveau er, og tilpasser undervisningen hertil.




Nyheder

Sponsorer