Klubmodul henter siden
Hvalpehold og Begynderhold
Hvalpehold 8-20 uger 2025 jan | HH02
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Hvalpehold og Begynderhold

2-3 gange om året har vi opstart af vore hvalpehold . Typisk i januar og august, og evt i forår og efterår også. Hvalpeholdene er primært for hunde indtil 1 år, men vi forsøger selvfølgelig at inddele holdene efter alder.

I løbet af de 8 træningsgange får du mulighed for at lære din hund de mest grundlæggende lydighedsøvelser (som f.eks. sit, dæk, stå og at komme når der bliver kaldt), og du får masser at vide om det at holde hund.

Det er vigtigt at begynde så tidligt som muligt med at træne din hund. Træningen (eller rettere sagt samværet og legen) giver hund og fører en god start på den fælles fremtid. Her kan mange problemer forebygges, fordi hundeejeren fra starten får råd og vejledning i, hvordan man arbejder sammen med sin hund om opgaverne.

Vi arbejder med leg og positiv indlæring, og du vil udover de gængse lydighedsøvelser, blive introduceret til rally og agility. For at fremme samarbejdet mellem hund og fører, arbejder vi med tricks, balanceøvelser og miljøtræning.  Der vil også være en fælles gåtur i Roskilde bymidte i løbet af kurset.

Som afslutning på vore hvalpehold, afholder vi en fælles næsedag for alle hvalpe-og begynderhold. Efter hvalpehold er der mulighed for at komme på fortsætterhold eller på et af vores lydighedshold, hvis der er plads og ledig trænerkapacitet. 

Træningsgebyr er pr. hund. Ønsker man at træne med to hunde på samme træningshold, skal der betales to gange træningsgebyr.
 
Læs mere

Hvalpehold for store hunderacer (labradorstørrelse) i alderen 8 - 20 uger.

Introaften torsdag d. 9.1. kl. 19:00 i klubhuset uden hund.

Tid/Sted
Lørdag 09:00-10:00 Roskilde civile Hundeførerforening, Træning

Nyheder

Sponsorer