Klubhusdag.
Bestyrelsen håber at se rigtigt mange til en hyggelig arbejdsdag. Vi skal have malet klubhuset, givet terrassen olie og male borde og bænke. Vi skal have ryddet op bag klubhuset og vi skal have fjernet brændenælder på arealerne. Vi skal desuden have gjort ordentligt rent i klubhuset.
Der er kortsagt en lille opgave til alle. Tilmelding her på begivenheden eller vis eventet på klubmodul.
Hvis vi skulle ud og købe disse ydelser ville kontingentet skulle stige betragteligt, så vi håber at mange vil give en hånd. det plejer at være hyggeligt. Bestyrelses sørger for en bid morgenbrød mens opgaverne uddeles. Vi vil desuden tænde op i grillen og diske op med frokost og måske nogen vil medbringe hjemmebagt kage.
Det er ok hvis man ikke kan deltage hele dagen. Lidt har også ret.