DM i
Nordisk spor & rundering
Den 12/14. april 2024
Alle som har opnået udtagelsespoint i konkurrenceåret 2023/2024 kan tilmelde sig.
De 12 bedste tilmeldte i spor og rundering udtages. (se information om udtagelsesregler)
DM konkurrencen fungerer også som udtagelse til Nordisk Mesterskab i september 2024 i Sverige, så vi håber, du er indstillet på at deltage i dette, såfremt du bliver udtaget.
Vi håber at alle deltagerne har lyst til at følge den nordiske tradition og deltage i fællesarrangementerne under DM. Fredag aften byder vi på kammeratskabsaftensmad kl. 18.30 og lørdag aften er der lækker festmiddag kl. 19.00. Under lørdagens festmiddag trækkes lod om startrækkefølgen til søndagens afsluttende konkurrencer.
Vi sælger fuld forplejning til 700 kr. for hele weekenden (2 x aftensmad, 2 x morgenmad og 2 x frokost samt fri kaffe og kage) eller aftensmad for 225 kr. pr aften, morgenmad og frokost for 75 kr. pr måltid. Frokosten kan nydes i klubben eller tages med ud i arealerne alt efter tidsplan. Der kan tilkøbes forplejning til påhæng ved tilmelding eller ved mail til arrangøren efterfølgende.
Umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist, vil de, der er udtaget, få besked fra Nordisk udvalg. Der er desuden en liste med reserverne, som er reserver til og med torsdag den 11. april kl. 24. Ikke udtagende hundefører får naturligvis deltagergebyr og evt betaling for forplejning retur. Program udsendes cirka 1 uge før DM.
Med venlig hilsen.
Nordisk Udvalg & DcH Roskilde