+45 7734 4062 Telefontid 16:00 - 18:00

Nordisk program

Søger du udfordringer indenfor spor og rundering/eftersøgning er det Nordiske program måske noget for dig. Det kan dyrkes uafhængigt af hvilken DcH lydighedsklasse man er nået til. I det nordiske program er det muligt at nå helt til landsholdet og komme med til de nordiske mesterskaber, da DcH har fået deltagelse overdraget af DKK.

Man går de 1 eller 2 km spor alene uden sporlægger.

I det nordiske program vælger man mellem Nordisk spor eller Nordisk rundering. Programmet indeholder desuden feltsøg, lydighedsprogram og apport med 2 kg apportbuk (altså ikke et program for de små hunde). Sporet er 1 km og 1 time gammelt i begynderklassen, Lille Nordisk og 2 km og 2 timer gammelt i Nordisk. Feltet er 50×50 m og 4 genstande skal findes på 5 min og afleveres siddende. I Nordisk Rundering er banen 400 m lang og 100 m bred (kortere og smallere i begynderklassen) med 3 figuranter godt gemt. Man skal ikke bestå nogen bestemt lydighedsklasse for at kunne dyrke det nordiske. Vi har ikke et nordisk træningshold, men dyrker spor og eftersøgning på vores ABC hold og nogen af de andre lydighedshold.

Der er ikke specielle hold til det nordiske program i klubben. Der trænes dog nordisk spor og eftersøgning på A-B-C holdet .