Klubmesterskab 2024
Tidspunkt
02.11.2024 kl. 08.00 - 03.11.2024 kl. 24.00
Sted
RcH klubhuset
Beskrivelse

Årets klubmesterskab afvikles i år lørdag den 2 og søndag den 3 november

AE klasserne afvikles lørdag den 2 november og BC klasserne afvikles sammen med rally søndag.

Begge dage starter vi med morgenmad kl 8.00. Konkurrencestart er kl 9.00. 

Konkurrencerne afvikles som officielle konkurrencer, hvor pinde/oprykninger tæller i DcH- regi. Øvelsesafvikling tilpasses, så det er muligt at deltage i begge grene. Vi regner med at slutte kl. ca. 14.00.

Vi håber så mange af vore medlemmer har lyst at deltage i denne hyggelige test af årets træningsindsats, som enten hjælper eller konkurrencedeltager. Vores dommere vil på kærlig og retfærdig vis bedømme de deltagende hunde og deres førere. Mens beregnerne tæller alle dommersedlerne sammen, vil vi hygge os med pølser fra grillen,  kaffe og lagkage og derpå kåre klubmestrene, 2024. Morgenmad og frokost er inkluderet i prisen. Deltager man i både rally og BC tilbagebetales 50 kr for maden

Pokalerne til klubmestrene uddeles til juleafslutningen, efter Fup og Fidus gåturen, sidst i november.

Det er helt afgørende, at vi kan få så mange af jer, der ikke denne gang har mod på at konkurrere, til at møde op og hjælpe eller blot se på. Uden hjælpere, bliver det svært at lave arrangementer.

DcH Roskilde