+45 7734 4062 Telefontid 16:00 - 18:00

Skudtræning for alle medlemmer

Torsdag den 13 juni er der igen mulighed for at deltage i skudtræning i klubben kl. 18.30-19.30. Henning fra Revens Jagtskole vil skyde forskellige typer skud. Hundene starter på lang afstand og kan bevæge sig i det tempo de er klar tættere på skudene. Vores træner, Gefion, vil hjælpe dig med hvordan du læser din hund og hjælper den med at få ro på, hvis den reagerer på skudene.

Der er ingen tilmelding. Interesserede møder bare op ved klubben.

Foredrag med missing people

Missing people kommer og holder foredrag i klubben søndag den 02. Juni kl. 10:00 De er repræsenteret på det meste af sjælland, dog ikke Midtsjælland. Der de mangler hundefører + hunde. Lyder det til at være noget for dig, er du interesseret i at høre hvad det går ud på, så mød op og hør folkene fra Missing People fortælle om deres frivillige arbejde med at finde forsvundne personer. Tilmelding skal ske til undertegnede Anne/Pippi 28103485

Smitterisiko på træningsarealerne

Kære RCH’ere.
Jeg har lige fået en melding fra Politihundeklubben, om at de har to hunde, der har fået en virus, der giver dem blodig diarre. En dyrlæge, som formand Jesper fra PH bruger, har haft 13 hunde inde med de samme symptomer. Om det kommer fra vores træningsområde vides ikke, men nu er informationen ude. De smittede hunde, har trænet på området, så der er en smitterisiko.

Venlig hilsen
Peter Møldrup
Roskilde Civile Hundeførerforening

Infoaften om jagthundetræning

Mandag den 25 Marts kl .19, vil I have mulighed for at komme og høre noget omkring jagthunde og træning af disse.  Det vil mest henvende sig til drivende og apporterende racer og blandinger af disse.

Har du lyst til mere end blot at høre om jagthundetræning, så kan du melde dig  til 10 gange jagttræning. Træningen vil forgå 5 gange i Roskilde og 5 gange i Nyrup ved Kalundborg, så I skal være klar til at køre et stykke vej de 5 af gangene. Der vil være plads til 10 hunde på holdet. Træningen foretages af vores træner Gefion Frydenlund Bentsdatter i samarbejde med Henning fra Rævens Jagtskole. Dagene aftales nærmere når de interesserede har meldt sig. Pris for 10 ganges træning, som opkræves af RcH er 375 kr.
Kom og hør mere om det mandag den 25/3 kl. 19. I er naturligvis meget velkomne også selvom I ikke ønsker at gå på træningsholdet, men bare er nysgerrige på hvad jagttræning er og hvordan det gribes an.

Hilsen Bestyrelsen v. Gefion Bentsdatter

Infoaften om de nye rallyskilte

Vi har fået DKKs formand for Rally-Udvalget, Paul Lysholdt, til at komme og fortælle om ændringerne, og gennemgå de nye Rallyskilte/regler grundigt.

En rigtig hyggelig og oplysende aften i vores dejlige klubhus 13. marts kl. 18.30 – ca. 21.30. Selvsagt vil der være kaffe og kage!

Arrangementet holdes i samarbejde med Dansk Collie klub.

Pris er 75 kr.

Tilmelding til: nette@stormlund.dk

Håber at se rigtigt mange af jer!!

Hilsen Bestyrelsen v. Anette Schack Strøger

Sommerferiekursus med hundetræning hver dag. Vandelkursus i uge 28

Som medlem af DcH, som du jo er via medlemskab af DcH Roskilde, inviteres du til at deltage i Vandelkursus. Vandelkursus er 1 uge med hundetræning på alle niveauer i klasserne C, B, A og E. Det foregår på Vandel Efterskole, hvor man bor på 2 eller 4 sengsværelser. Hundene sover på værelserne i bure, på gulvet eller i sengen alt efter temperament eller de sover i bilerne. Der er tilmelding fra den 2 til den 8 marts 2019. Derefter trækkes lod om pladserne ved for mange tilmeldinger. For C hunde kommer en ekstra tilmeldingsrunde igen den 23-30 april.

Vi plejer altid at være flere fra klubben som deltager. Se mere i det nye klubblad fra DcH og/eller på kursets hjemmeside; http://www.vandelkursus.dk

Her findes alt om hold, trænere, pris, program for ugen og masser af billeder fra de seneste hold, som giver fint indblik i den skønne stemning der hersker på kurserne. Det er også via hjemmesiden at man tilmelder sig. Sidste år var vi 6 fra klubben som deltog.

Generalforsamling 2019

Indkaldelse til  generalforsamling.

Sted: Klubhuset, Darupvej 62, 4000 Roskilde.                       Roskilde den 18/12 2018

Dato: Søndag den 20/1-2019 kl. 12.00

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning af foreningens formand.
  3. Regnskabsaflæggelse ved foreningens kasserer.
  4. Fastsættelse af kontingent for 2020, bestyrelsen foreslår ændrede takster.
  5. Ændring af RcH´s vedtægter.
  6. Indkomne forslag.
  7. Valg af kasserer, på valg er Anne Galberg Larsen, modtager genvalg.
  8. Valg til bestyrelsen. På valg er Helle Birk Jensen(ønsker ikke genvalg) og Steen Frølund, modtager genvalg.
  9. Valg at 2 suppleanter til bestyrelsen, på valg er Gefion Bentsdatter og Louise Kristensen, begge ønsker genvalg.
  10. Valg af revisorer. På valg er Dan Thomsen, og Thor Hacke, begge modtager genvalg.
  11. Valg af revisorsuppleant, på valg er Karen Hansen, modtager genvalg.
  12. Eventuelt.

Eventuelle forslag der ønskes behandlet på Generalforsamlingen, bedes fremsendt senest 10 dage før generalforsamling.

Med venlig hilsen
Roskilde civile Hundeførerforening
Formand Niels Peter Møldrup
Mail: formand@dch-roskilde.dk