+45 7734 4062 Telefontid 16:00 - 18:00

Infoaften om jagthundetræning

Mandag den 25 Marts kl .19, vil I have mulighed for at komme og høre noget omkring jagthunde og træning af disse.  Det vil mest henvende sig til drivende og apporterende racer og blandinger af disse.

Har du lyst til mere end blot at høre om jagthundetræning, så kan du melde dig  til 10 gange jagttræning. Træningen vil forgå 5 gange i Roskilde og 5 gange i Nyrup ved Kalundborg, så I skal være klar til at køre et stykke vej de 5 af gangene. Der vil være plads til 10 hunde på holdet. Træningen foretages af vores træner Gefion Frydenlund Bentsdatter i samarbejde med Henning fra Rævens Jagtskole. Dagene aftales nærmere når de interesserede har meldt sig. Pris for 10 ganges træning, som opkræves af RcH er 375 kr.
Kom og hør mere om det mandag den 25/3 kl. 19. I er naturligvis meget velkomne også selvom I ikke ønsker at gå på træningsholdet, men bare er nysgerrige på hvad jagttræning er og hvordan det gribes an.

Hilsen Bestyrelsen v. Gefion Bentsdatter

Infoaften om de nye rallyskilte

Vi har fået DKKs formand for Rally-Udvalget, Paul Lysholdt, til at komme og fortælle om ændringerne, og gennemgå de nye Rallyskilte/regler grundigt.

En rigtig hyggelig og oplysende aften i vores dejlige klubhus 13. marts kl. 18.30 – ca. 21.30. Selvsagt vil der være kaffe og kage!

Arrangementet holdes i samarbejde med Dansk Collie klub.

Pris er 75 kr.

Tilmelding til: nette@stormlund.dk

Håber at se rigtigt mange af jer!!

Hilsen Bestyrelsen v. Anette Schack Strøger

Fortsætter hold

Vi har oprettet et fortsætterhold, specielt rettet til dig, der har deltaget på vores hvalpe/begynder/unghunde hold.
Kurset løber over 10 gange og du vil møde 4 af vores trænere.
Holdet er oprettet for at give dig et indblik i de meget forskellige træningstyper, DcH kan tilbyde.
På kurset vil vi over 10 gange introducere de træningstyper, der tilbydes i DcH.

Vi skal snuse til Rally-lydighed, C-lydighed, skovspor, næsearbejde, rundering, sportræning, tricks og sjov.

En del af træningen foregår uden for vores træningsplads.
Du kan tilmelde dig her
https://dch-roskilde.dk/tilmelding/hvalpe-begynder.html
Vi håber, at du tilmelder dig.
Med venlig hilsen
Janni, Bodil, Michael og Anette.