+45 7734 4062 Telefontid 16:00 - 18:00

Træning

Det er meget vigtigt når man vil anskaffe sig hund, at man tænker på, hvilket ansvar og hvilke ting i sin dagligdag, man er nødt til at ændre for, at imødegå hundens krav, så man får en velfungerende, glad og selvsikker hund.

Der er stigende bevidsthed i familien om, at det at anskaffe sig en hund kræver en indsats, dels før anskaffelsen, dels når man har fået hunden hjem i familien. Inden man vælger sit nye familiemedlem, bør man gøre sig overvejelser om race, egenskaber, hvad man kan tilbyde hvalpen, hvor meget tid man har til rådighed til leg, lufteture og opdragelse. Du er meget velkommen til at kontakte DcH for gode råd før anskaffelsen af hunden, ligesom du naturligvis tilmelder dig et af hvalpekurserne, for at give hvalpen den bedste start.