+4550124904 Telefontid 16:00 - 18:00

At gå til konkurrence i Lydighed

 

At gå til konkurrence

DcH tilbyder flere muligheder for at gå til konkurrencer. Der findes konkurrencer i DcH lydighedsprogrammet, Rally, Agility og Nordisk. Her vil vi koncentrere os om DcH lydighedsprogrammet:
En række medlemmer hygger sig med at deltage i DcH konkurrencer på Sjælland (eller i hele landet).
Når man synes man selv og hunden kan øvelserne, kan man efter en snak med sin træner tilmelde sig konkurrencer.
Du skal have en resultatbog for at kunne deltage i konkurrencer. Den kan din træner udlevere til dig. Bogen koster 25 kr.
Klubben holder også selv en C/B konkurrence. Man skal tit ud en del gange, før man har lært alle trickene, og lært at undgå de fejl man kan lave som fører. I klubben arrangerer vi jævnligt ”prøve” konkurrence i C eller B klassen, så nye hundefører kan prøve at blive bedømt og lærer noget om hvordan man går til konkurrence internt i klubben

“Hvordan får jeg mest ud af konkurrenceprogrammet”
Vi ser tit og ofte hundefører komme hjem fra en konkurrence med for “lidt” point!
En af årsagerne er desværre ofte, at hundeføreren ikke har sat sig godt nok ind i konkurrenceprogrammet. Der er mange point at hente, hvis du kender programmet.
F.eks. hvad gør jeg hvis min hund gør sådan… og skal/ må jeg give en ekstra kommando her! Hvad kan betale sig!
Derfor har vores dommer Helle Fries lavet disse punkter, som du som minimum bør sætte dig godt ind i!

Hjælp til at læse DcH’s konkurrenceprogram

DcH´s konkurrenceprogram består af 4 dele.
Generelle regler.
Dommervejledning.
Beskrivelse af de forskellige klasser og de enkelte øvelser.
Skitser til konkurrenceprogrammet.

Som hundefører behøver man ikke læse og huske hele programmet.
Her er de punkter, jeg synes hundeførerne skal sætte sig ind i, hvis man vil gå til konkurrence med sin hund.

Under GENERELLE REGLER, punkterne:
8. TRÆNING PÅ KONKURRENCEPLADSEN
12. BELØNNING, ROS OG KLAP
15. PRÆSENTATION
19. AFVIKLING AF STUEDRESSUR
C-KLASSEN
B-A OG E-KLASSEN
21. EN KORT PAUSE ER min. 3 SEK.
23. TEGNGIVNING I STUEDRESSUREN

Under DOMMERVEJLEDNINGEN, punkterne:
J. PRIMÆRT OG SEKUNDÆRT i øvelserne.
L. FEJL MELLEM ØVELSERNE OG OVERDREVEN KLARGØRING
P. EKSTRAKOMMANDOER I STUEDRESSUR
S. HENSTILLINGER
T RENGØRING
U FIGURANTER, BERØRING, SPRINGER OP, BIDER

Og så er der de gode råd
DET ER TILLADT AT SNYDE DOMMEREN, MEN
DET ER IKKE TILLADT AT BLIVE SUR NÅR DET BLIVER OPDAGET!

TILLADTE KOMMANDOER: BRUG DEM

HVIS DET ER NØDVENDIGT MED EN EKSTRA KOMMANDO SÅ KOM MED DEN SÅ HUNDEN KAN HØRE OG FORSTÅ DEN.