+45 7734 4062 Telefontid 16:00 - 18:00

Konkurrence i Nordisk spor og rundering afviklet med stor succes

Så har klubben afviklet sin første konkurrence i det nordiske program, spor og rundering. Der deltog 12 sporhunde og 13 runderingshunde i konkurrencen, som var fyldt op og havde venteliste. En kæmpe tak fra konkurrenceudvalget til de 23 hjælpere fra klubben, som stillede op og gjorde det hele muligt. Der blev lagt 13 km spor i Bidstrupskovene ud over alle de træningsspor der er lagt op til konkurrencen af sporlæggerne. 4 Figuranter lå i duften fra genbrugspladsen ude ved KARA i timevis og blev fundet en gang imellem. Ved klubben var der lydighed og feltsøg og i klubhuset blev der serveret den skønneste chili til frokost til alle hjælpere og deltagere. Deltagerne kom fra nær og fjern i hele Danmark, kun 7 deltagere fra vores egen kreds 6 på Sjælland. Det er første gang i 4 år, at der blev holdt en nordisk konkurrence på Sjælland. Tak til Vuffeli.dk for foderpræmier.

Vinderne i rundering blev: Nr 1 Ann Madsen, Nordfyn, 146,5 p. Nr 2 Helle Jensby Jørgensen, Nordfyn, 144,p. Nr 3 Bente Lauridsen, Hvidovre, 137,5p

Vinderne i spor blev: Nr 1 Birthe Dejgaard , Nivå, 128,5p. Nr 2 Anne Daugaard, Vejle 217,5. Nr 3 Jannie Strømberg Frederiksen, Sæby 212,5